budget - sådan!

HVAD ER ET BUDGET OG HVORFOR SKAL DU BRUGE ET?

Budgettet og budgetkontoen er hele hjertet og livsnerven i din økonomi. Her har du det store overblik over dine samlede indtægter og udgifter. Det er også her, du tager stilling til og prioriterer, hvad du vil bruge dine hårdt tjente penge og din energi på.

Sammen med dit budget, har du mindst 2 konti. En fordelings/budgetkonto og en forbrugskonto. Din budgetkonto bør være din eneste konto til indgående pengestrømme - ikke din forbrugskonto. Fra budgetkontoen kan du herefter automatisk overføre faste beløb til forbrugskontoen.

Du har måske også en lommepengekonto og en madkonto - men det er ikke så vigtigt, hvor mange forbrugskonti du har, så længe du har fastlagt automatiske overførsler fra budgetkontoen til dem… overførsler, som meget gerne må følge dine forbrugsrutiner.

I stedet for at have budgetkontoen på sidelinjen af din økonomi er budgettet det sted, hvor penge konstant strømmer igennem, som en livgivende kilde af klart friskt vand til både dine daglige og fremtidige prioriteringer. Jeg er tilhænger af, at alle dine penge til enhver tid skal have et formål, og budgetkontoen er stedet, hvorfra du giver dem deres opgave.

Se dine penge, som små arbejdere, der utrætteligt gør deres bedste for enten at spare dig for omkostninger - eller tjene penge hjem til dig. Dag og nat. Det er derfor vigtigt, at du stiller fornuftige rammer op for, hvor meget dit forbrug skal være. Giver du dig selv direkte adgang til hele din indkomst, mister du let overblikket over, hvor mange penge, du bruger.

BUDGETTET SOM PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ

Når du anskuer dit budget oppefra og ned bliver det meget lettere at se, hvad der er råd til, og du er ikke så sårbar overfor enkelte måneder med mange udgifter.

Fordelen ved at stille din økonomi op i et årligt budget og løbende følge op på det er, at du bliver mindet om, hvad dine penge går til, og du kan i god tid korrigere et for stort forbrug.

Budgettet skal naturligvis give et overskud på årsplan, men det er samtidig et planlægnings- og opfølgnings værktøj, som gør dig i stand til at prioritere og fordele dine penge over flere perioder:

  • Ugentligt - De fleste familier har ugentlige rutiner, som er tilknyttet forbrug. Den største post er madindkøbet, men også fritidsaktiviteter, weekendhygge, tøj og småvedligehold til boligen, kan prioriteres i det daglige forbrug. En uge købes der gummistøvler. Den næste uge er det måske krukker til terrassen eller maling.

    “Delayed gratification” eller “behovsudskydelse” er nemmere, hvis det kun er til på mandag. Er der ikke flere penge denne uge, er det ikke så stor en overvindelse at udskyde købet - for der kommer snart nye penge ind på kontoen igen. Småomkostningerne kan på denne måde prioriteres fra uge til uge og nogle er måske alligevel ikke så vigtige, når den første fristelse er overstået. Samtidig kan der gå sport i at holde sig indenfor ugens budget og give overskuddet et sjovt formål.

    Den ugentlige overførsel til forbrugskontoen, er den folk oftest stiller spørgsmålstegn ved, når jeg præsenterer min model. Mange er uforstående overfor, at vi ikke bare “holder styr” på vores penge over en hel måned. Men månederne imellem indeholder mange flere variationer, end der er grund til at bruge energi på i en travl hverdag. Derfor følger overførslen de ugentlige rutiner og den automatiske overførsels størrelse dækker derfor også kun en normal uges udgifter. Hos os bruger vi færrest penge, når vi kun har én forbrugskonto til alt, og vi ikke sender for stort et beløb over pr. uge.

  • Månedligt - Alt det der ikke hører under almindeligt ugentligt forbrug, betales fra budgetkontoen. Ud over betalingsserviceaftalerne hos Nets har vi også tilknyttet et visakort til vores budgetkonto. Vi har det primært, fordi vi gerne vil betale online tjenester, som månedlige streaming tjenester og mobilabonnementer direkte fra vores budgetkonto og ikke ud af vores ugentlige forbrug.

    Betalingskortet ligger hjemme i skuffen og kommer kun med, når vi skal bruge penge på noget, som ligger ud over normalen, f.eks. ferie eller reparation af bilen. Har vi ikke kortet med, så overfører vi naturligvis bare det ekstra til forbrugskontoen. Keep it simple.

    Når du hver måned lader blikket glide ned over omkostningerne, og samtidig kan se, hvor meget de bliver til på et helt år beslutter du dig måske for at få opsagt et abonnement. Du får måske også ringet til forsikringsselskabet for at høre, om du stadig har den bedste rabatpakke eller du undrer dig måske over, hvorfor et beløb er blevet trukket 2 gange.

    Jeg synes, at det er rart at have en konto med “månedlige lommepenge”, som jeg kan bruge, som jeg vil, uden at føle dårlig samvittighed over at tage fra eller være i konkurrence med forbrugskontoens poster. Min mand har det fint med at bruge af forbrugskontoen uden at have en særskilt konto. Så jeg har lommepenge og han køber noget, når han synes, han mangler noget. Det fungerer fint.

  • Årligt - Mange budgetmodeller på youtube tager udgangspunkt i, at man planlægger sin økonomi måned for måned. Og tro mig, jeg har set mange af dem. Man starter måneden med at kigge kalenderen igennem og planlægge, hvad månedens indkomst skal gå til. The envolope system, the zerobased budget og procent-fordelingsbudgettet er alle baseret på månedens indtægt, og hvordan denne skal fordeles. Det antages, at hver måned er nogenlunde ens omkostningsmæssigt.

Jeg synes, der er enorme variationer i udgifterne set over hele året. Fødselsdage, bryllupper, sæsonstart for fritidsaktiviteter, en ny cykel, reparation af bilen og tandlægeregningen… Huskede du julen? Det er alle udgifter, som varierer fra måned til måned, men som uundgåelige og umulige at opspore på vores betalingsserviceoversigt. Til gengæld er de forudsigelige og forventelige, og når du lærer dit budget at kende, vil du se, at de samme omkostninger kommer år efter år.

I dit budget laver du derfor en særskilt linje til højtider og fødselsdage. Og så tager du kalenderen frem og finder alle datoerne og sætter et beløb på. Husk runde fødselsdage. Vi har ikke nogen fødselsdage i februar og november. Til gengæld har vi 6 fødselsdage i marts måned - det er i budgettet, så der er sat penge af. Relief! Det samme gælder for fritidsaktiviteter, som skal betales ved sæsonstart. Det er forudsigeligt, og omkostningen skal ikke stresse os i vores ugentlige forbrug.

Forsikringer, service på bil og ferier er omkostninger, der oftest kun betales en gang årligt. Som regel bliver de også fanget af en normal budgetkonto i banken, så dem finder du let frem her.

OPFØLGNING

  • Alle årets indtægter minus alle årets udgifter ender forhåbentligt i et fornuftigt plus. Ellers må du i gang med at prioritere.

  • Hvis din månedlige indtægt er tilstrækkelig høj, kan du måske med lidt god vilje manøvrere i udsvingende fra måned til måned, for eksempel ved at spare på andre poster, du ellers ville have afholdt. Men er dette tilfældet går du formentlig glip af muligheden for at sætte turbo på din opsparing. For hvis du kan klare dig for færre penge én måned, så kan du sikkert også generelt klare dig på et lavere forbrugsniveau uden at savne noget.

  • Vertikalt: Tjek dine månedlige balancer, det vil sige alle dine indtægter minus alle dine udgifter hen over året . Er der nogen måneder, hvor dine udgifter er væsentligt højere end dine indtægter, har du måske brug for at tilknytte en kredit til budgetkontoen, eller du kan spare op af de måneder, hvor der er overskud. Det er ikke forkert at have en måned med flere udgifter end indtægter. Men planlæg efter det, ved at se på hele året samlet.

  • Horisontalt: Hver gang du identificerer en omkostning, som du gerne vil prioritere, laver du en ny linje i dit budget. Vil du gerne købe et Netflix abonnement til 4 brugere, så sætter du 99 kr. af i alle årets 12 måneder. Yderst til højre lægges beløbet sammen i en Total, som fortæller dig, at Netflix koster dig 1.188 kr. pr. år.

    Kategoriser dine omkostninger, så de står samlet. Sort på hvidt bliver det lettere for dig at se, hvad dine penge går til. De små månedlige beløb løber nemlig også op.

    Du skal ikke være sparsom med linjerne, men du skal være konkret, så du senere kan prioritere. Lav ikke kun én linje. der hedder abonnementer, men lav en linje for hver leverandør: YouSee, Netflix, HBO og Spotify.

  • Småopsparinger - I dit budget har du sat kr. 4.000 af til nye briller, men du ved ikke helt, hvornår du får dem bestilt. For at reservere pengene i dit budget skal du sætte dem af så tidligt, som du forventer at skulle bruge pengene. I takt med, at månederne går, og du endnu ikke har brugt beløbet, så flytter du beløbet fremad i dit budget, så du stadig har reserveret beløbet til, når omkostningen endelig kommer. Det vil sige, at hvis du stadig ikke har brugt beløbet i april, så flytter du beløbet frem til maj (eller til efteråret, hvis du først skal have nye briller der). Når du har brugt beløbet, skal du igen have sat penge af til nye briller - du kan sætte hele beløbet af med det samme, så du ved det er reserveret i dit budget, eller du kan sætte mere og mere af i takt med, at du nærmer dig tiden for nye briller igen. Det afhænger af dit temperament og tidsperspektiv. Sætter du beløbet over på en opsparingskonto, så pas på, at du ikke forveksler beløbet med frie midler, du kan bruge af. Jeg er tilhænger af at beholde beløbet på budgettet, for så skal du nemlig forholde dig til det, hvis du sletter udgiften og fører pengene over på forbrugskontoen.

  • Årsskifte - når året skifter og du går ind i januar, skal du huske at få småopsparingerne med over i det nye år. Sæt de opsparede beløb af, så du kan se, hvor meget der reelt er til rådighed på din budgetkonto. Rådighedsbeløbet er det samme, som din samlede årlige opsparing og det kan variere måned for måned. Saldoen på din opsparing må ikke blive negativ, og den skal indeholde minimum en buffer på 10.000 kr. Se mit blogindlæg om lave en backup plan her.

OVERSKUDSDISPONERING

Til sidst kommer du til det punkt i din økonomiske planlægning, hvor du kan nyde glæden ved at kunne overskudsdisponere fra dit budget.

Det vil sige, at du skal beslutte, hvad du skal gøre med dit overskud for at forfølge dine langsigtede målsætninger. Gør det til en hyggelig stund med en god kop kaffe eller et glas rødvin. Du må gerne glæde dig til at kigge på dit budget!

Jeg skal ikke kede dig med et langt afsnit om, hvordan du skal bruge dine penge, men… jeg vil anbefale dig at lave en langtsigtet plan for minimum de næste 5 år. Tænk over, om der er noget stort, du gerne vil have råd til i denne periode, for eksempel til udbetaling på et hus eller et bryllup.

Har du gjort plads til den vigtigste opsparing i dit liv? Din pension. Ellers skal du se at komme i gang. Der skal være plads til pensionsopsparing i dit budget. Jo tidligere du kommer i gang, jo mindre skal du betale.

Vil du bare hurtigt i gang? Du kan sagtens selv bygge dit Excel ark, men ellers har jeg lavet et til dig, med udgangspunkt i vores eget budget.

VEDRØRENDE AFBETALING AF LÅN

Er du på en mission om nedbringe gæld, og har du et nødberedskab til både korte og langsigtede hændelser, kan du også begynde at indbetale på lån hurtigere.

Du skal bare være opmærksom på, at hvis du overfører ekstra penge til et annuitetslån, kan du ikke ligesom på en kredit trække pengene ud igen. Derfor må du kun bruge absolut overskudslikviditet til at nedbringe gæld. Sæt ikke dig selv i en usikker situation, hvor du har overført alle opsparinger til din gæld, og så kan du ikke få lov at låne pengene igen. Det vil være demotiverende igen at skulle gældsætte sig, fordi man har brugt hele sin opsparing til at afdrage gæld. Så hellere afdrage et fast månedligt beløb over lidt længere tid.

Har du ingen likviditet er du sårbar. Når det så er sagt, så er der utrolig mange penge at spare i renter ved at afdrage dyr gæld hurtigere. Og når et lån er væk har du skabt et endnu større positivt moneyflow, og nedbragt din omkostningsbase i tilfælde af arbejdsløshed. Mindre gæld betyder mindre risiko i din økonomi. Vi er en veletableret familie med 2 børn, hus og biler, og vi foretrækker til enhver tid at have mindst 50.000-60.000 kr. stående likvidt at kunne trække på, hvis der skulle ske noget med huset, bilen eller helbredet. Alt derover går til at nedbringe gæld. For en enlig studerende i lejlighed og med en cykel og en computer, som de dyreste aktiver kan mindre sikre nattesøvnen.

MONEY WORKS

Jeg tror ikke på, at penge skal ligge stille på en opsparing. Som brakvand i en mose, bliver stillestående vand på bunden langsomt iltfattigt, brunt og plumrende. Du skal ikke puge penge sammen, bare fordi - du har ikke glæde af penge, der står stille på en konto til 0 % i rente, så hellere investere dem, så de kan tjene penge til dig.

Enten skal du 1) Leve livet udfra dine korte og langsigtede prioriteter, eller også skal du 2) Bruge dem til at spare dig for omkostninger ved at nedbringe gæld, eller du skal 3) Få dem i gang med at tjene flere penge hjem til dig i form af passiv indkomst ved investering…

I alle tilfælde skal du ikke lade dine penge løbe hovedløse rundt! Så… lad os sætte dem i arbejde!